Plads til alle - Næsten

Når vi skriver at vi har plads til alle ... næsten - er det fordi vi ikke kan regne med at alle passer ind i vores miljø og måde at være på.

Vi har en stor aldersspredning, hvilket er rigtig godt.

På nogen markeder er en familie repræsenteret med 4 generationer.

Det er ingen hindring om du er pensionist af alder eller af en anden årsdag, bruger hjælpemiddler for at kunne gebærde dig rundt, har brug for hvil midt på dagen - eller har andre skavanker.

Du er velkommen til at være med os på et par markeder, her vil de fra gruppen der er med, se dig an og du kan se os an.

Vi siger tingene lige ud - når der er lavet noget godt, små drillerier i kærlig tone men også hvis der er misstemning fordi en har lavet noget ikke så godt eller undviger gøremål. Du skal ikke være den nærtagende type, det går vist ikke hos os.

Der er fart på hos os og sådan kan vi lide det.

Passer kemien - så er du velkommen i gruppen, såfrem der er plads. 

Det som er vigtigt er:

  • at du vil middelaldermiljøet
  • at du ikke er bange for at tage fat under opstilling og sammenpakning
  • at du er villig til at knokle på, hvis der er behov for det - i boder og med lejerens drift
  • at, hvis du drikker dig i hegnet en aften, så kan du også stå op næste morgen og deltage aktivt i lejrlivet.
  • at du accepterer, at børn er en vigtig del af vores middelaldermiljø. Dem skal der være plads og råderum til.
  • at du interesserer dig for de samme emner som os - se mere herom på siderne
  • at du vil bruge 1-2 weekender om året på arbejdsweekender, der afholdes hos Thess og Erik.

Til gengæld får du:

  • fantastiske og søde middelaldervenner
  • et sted at sove (først til mølle ved tilmelding til markeder)
  • lov at låne tøj til du selv får syet noget
  • lov at have produkter med - laver du håndværk eller andet middelalderligt, kan du sælge det på markederne fra stenbodens telt 

Har du hund

Hunde er velkommen, såfremt den kan tilpasse sig og ikke står og gør eller piver.

Vi holder meget stramt på, at hvis din hund gør eller piver eller ikke er i mødekommende overfor mennesker og andre hunde, så bliver du bedt om at finde en til at passe din hund eller du må selv tage hjem med den.

Din hund skal kunne tåle andre hunde og kunne klare at der er mange voksne og børn omkring den døgnet rundt. Hunden skal kunne være i dit eget telt og du sørger selv for den under hele markedet.

Hunde (kaniner og andre dyr) skal være bundet eller i middelalderlig indhegning og gåture skal være i snor, dette er et krav fra arrangørerne.

Vi har en lejr hund ... Stines lille Nuka og vi har vores egen Silke. Skulle der komme en mosegris forbi lejren, ja så bliver den gravet op og slået ihjel af Silke.

 16711635 10155045189153151 7048925208173434203 N

18813898 10207148639153516 6792573186113548821 N 

21122587 1958841064398237 7056205830303113140 O